Projekt Soderup Vest
Etape 1. Glentevej, Vangevej, Gl. Tadrevej 5, 7, 10. - Opstart 4. august 2025.
Etape 2. Jernbanevej, Gl. Høbjærgvej, resten af Gl. Tadrevej. - Forventet opstart 2027.
Skulle du have brug for yderligere information kan du kontakte bestyrelsen.
Etape 1.
Som skrevet starter vi 4. august 2025 på Vangevej ved Camillevej.
Der skal bores/skydes ny hovedledning under vejen udvendig på buen (Vangevej). Derpå anbores den nye stikledning som skydes/graves ind til den nye målerbrønd i alle vil få.
Der vil blive gravet en del huller i vejen for at komme til at skyde/bore ledningen i jorden. Alle huller vil blive dækket af jernplader så der stadig kan køres på vejen. Der vil blive en del jordbunker, maskiner og matrialer samt arbejdere så i bedes alle være opmærksomme på dette så der ingen ulykker bliver. Nogle vil opleve at de ikke kan benytte deres indkørsel i et tidsrum og skal parkere et stykke væk eller længere ned af vejen. Alle vil få lagt en seddel i postkassen dagen før om dette.
Hver gang en stikledning (stikledningen er den der går ind til jeres målerbrønd ude fra hovedledningen) skal tilsluttes vil der kortvarigt blive et lavere tryk. Tilslutningerne vil blive lavet med tryk på så derfor vil der altid være vand. Vær opmærksom på at når i åbner en hane kan det sprutte lidt da der er luft i vandet. Så luk forsigtigt op og lad evt. vandet løbe til det er klart. Hvornår og hvor tit dette skal gøres kan vi ikke sige. Hvis i har en udendørs hane så start med den.
Vi vil skulle ind i alle haver og alt vil blive genetableret igen inden vi er færdige.
Til dem der får gravet deres flisebelægning op, vil selvfølge få det lagt pænt igen.
Det sidste der vil ske er at asfalten vil blive lagt.
Vi håber at vi kan udføre projektet i god ro og orden. Der er ingen tvivl om at jeres hverdag vil ændres lidt men er sikker på at vi kan komme i mål på en god måde.
Vi vil opdatere denne side løbende under projektet.
Selve arbejdet.
Arbejdet omfatter: (Ingen omkostninger for brugeren)
Ny hovedledning på Vangevej, Glentevej og Gl. Tadrevej.
Ny stikledning ind til jeres målerbrønd. (Alle får ny målerbrønd med stophaner i). Den gl stophane graves op og smides ud.
Dem som har måler siddende indendørs får den flyttet ud i den nye målerbrønd så tæt på skel som muligt men på jeres grund.
Ledning fra målerbrønd tilsluttes eksisterende ledning til hus.
VIGTIGT:
Den ledning som går fra jeres målerbrønd og ind i huset er IKKE en del af opgaven.
Hvis I gerne vil have skiftet den, når nu der alligevel er gravet op, skal I kontakte Troels (se nederst) om pris og hvordan det skal gøres. Dette skal i gøre INDEN arbejdet på vejen påbegyndes og helst inden den 4. august.
I anlægsperioden vil der kunne opstå en akut situation der gør at vi må lukke for vandet.
Troels Pedersen
info@industris.dk
Mobil 21 93 40 79
Bestyrelsen